Hvorfor har jeg ikke fundet denne side før?!
Her kan du lave en interaktiv side som gør alt det, jeg har savnet, når jeg har lavet opgaver i word eller powerpoint til eleverne: At de ikke kan komme til at redigere i mit dokument og at jeg kan vælge drop-down-menuer, mix&match og andre typer af opgaver, så opgaverne er mere lukkede, når de skal lære noget nyt eller mere åbne, når de er trænede.
Start med at uploade din dokument som png eller pdf og marker skriveområder. Lad kassen være tom, hvis de skal skrive frit eller brug koder som “choose” og marker det rigtige med en *
Øverst på siden kan du altid klikke “How was it made” og aflure koderne bagved de interaktive svarbokse.
Du kan frit oprette dig og dele links eller embed'e på egen hjemmeside eller i Teams - eller vælge at oprette dine elever på siden også.
Eleverne kan se deres fejl til sidst - og er du online med dem kan de nemt tage et screenshot og sende dig resultatet så du kan følge med i deres arbejde (hvis de da ikke er oprettet af dig på siden).
Alle filer kan downloades og tilpasses og uploades igen.
Jeg er fan!
liveworksheets.com